Om #FLYGT2016

Verden er lige nu vidne til den største folkevandring siden 2. Verdenskrig, og millioner af mennesker fra lande i Mellemøsten og Nordafrika bevæger sig op gennem de europæiske lande. Tusinder og atter tusinder har i 2015 krydset ind over den danske grænse - nogle på deres vej videre til andre lande, andre for at søge asyl her. Nogle på flugt fra krig og terror – andre i håbet om et liv med flere muligheder.

Over 20.000 har i løbet af 2015 fået asyl eller er kommet hertil ved familiesammenføring. Andre tusinder afvises og sendes tilbage. I de første måneder af 2016 har vi set titusinder strandet i flygtningelejre flere steder i Europa - senest ved Grækenlands nordlige grænse. De mange flygtninge og migranter sætter de europæiske samfund under pres. Både ude i kommunerne og i EU-samarbejdet. Kulturelt og økonomisk.

Konferencens tre dele

Med #FLYGT2016 satte forskerne fra Københavns Universitet luppen på flygtningekrisen set med både indenrigs- og udenrigspolitiske briller. Forskernes indlæg om strømmen af flygtninge og migranter var grupperet i tre dele, der inviterede politikerne til debat:

  • Flygtningenes vej gennem Europa og betydningen for EU-staternes samarbejde, grænsekontrollen og hele asylsystemet i EU, hvordan varetager EU-landene flygtningenes menneskerettigheder og mødet med vestlig kultur og hvad stiller vi op med de, som ikke flygter fra krig og konflikt men kommer til Europa i søgen efter et bedre liv.

  • Flygtningesituationen i Danmark – hvad er udfordringerne for det danske velfærdssamfund, hvad ved om flygtningene og deres muligheder for at blive integreret på arbejdsmarkedet, hvordan får vi noget godt ud af situationen.

  • Danmarks engagement i konflikter i bl.a. Mellemøsten, som sender hundrede-tusinder på flugt. Hvordan forholder vi os diplomatisk og militær-strategisk til indsatsen mod ISIS, og hvad kan og skal dansk forsvar bidrage med.

Konferencen henvendte sig til politikere, erhvervslivet, forskere og pressen.

#FLYGT2016 er et samarbejde mellem Københavns Universitets fire fakulteter på humaniora, jura, samfundsvidenskab og teologi.